Side 1 af 2

1up's Racer Setup

Indlæg: tors 30. okt 2014 08:27
af 1up
Som mange nok, hvis de har luret på min YouTube kanal, så er jeg stor arcade racer fan. Jeg flyttede i August måned sammen med kæresten, og på denne nye lokation var jeg heldig nok til at der var et ekstra værelse til alt mit bras, og dermed også til et permanent setup til racer spil. For mit vedkommende var dette et billigt build, da jeg havde mange af tingene i forvejen 8)

Wheelstand Pro
Logitech G27
i3 HTPC
32" Samsung LCD
Vægbeslag med arm

Så der skulle købes en smule ind så jeg, men det endte også med at være i den "billige" ende. Der var lavet et lille værksted i redskabsskuret som lignede noget der var løgn, så det blev hevet ned. Bordpladen derude var lavet af en 12mm krydsfiner plade, så den blev savet til og genbrugt til mit projekt. De havde lavet benene af noget lægte-værk, så det blev også genbrugt, da mit sæde skulle hæves en smule, så man ikke sidder helt nede på gulvet. Kørte i Bauhaus og købte 4 m2 gulvtæppe(kunne ikke købe mindre da rullen var 4m lang :x ) til 100,- og fandt et flot nyt sportssæde i Thansen til halv pris, 499,- og så var jeg klar.

Billede

Første skridt var at få monteret gulvæppet klippet til og monteret på krydsfiner pladen. Først prøvede jeg at sætte sæde og Wheelstand Pro på pladen, så jeg havde en ide om placeringen, og så borede jeg huller til montering. Jeg savede lægten til og malede dem sorte.

Billede

Mens lægterne tørrede, så hæftede jeg gulvtæppet fast med en hæftepistol. Og fik lavet huller i gulvtæppet der hvor jeg havde boret huller. Det var lidt mere besværligt end først antaget, for man kunne overhovedet ikke mærke på gulvtæp siden hvor de skide huller var??! Og på undersiden dækkede gulvtæppet nogen steder, så jeg blev nødt til at hive gulvtæppet fra og hæfter det fast igen bagefter.

Billede

Billede

Inde i mit gameroom fik jeg monteret både tv og arm på væggen,

Billede

og herefter slæbte jeg bundpladen ind i mit gameroom og monterede lægterne. Jeg førte kraftige sorte strips igennem de forreste huller til fastgørelse af min Wheelstand Pro.

Billede

Jeg fik monteret sædet og testede at alle sædets funktioner fungerede. Jeg havde lavet det sådan at når sædet var i midterposition, så passede det til mig, og så kan sædet køre både frem og tilbage, så det kan passe med en større eller mindre person. Jeg satte min Wheelstand Pro på pladen, og fik indstillet højden på det, så det passede. Herefter fik jeg stripset kablerne ind under pedalerne, så de er skjult og ikke ligger ud over det hele. Herefter stripsede jeg den fast, og så var det færdigt.

Billede

Billede


Endelige omkostninger:
0 Wheelstand Pro
0 Logitech G27
0 i3 HTPC
0 32" Samsung LCD
0 Vægbeslag med arm
0 Lægter
0 12mm Krydsfiner plade
100 Gulvtæppe
499 Sportssæde
599,-

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: tors 30. okt 2014 09:25
af nico
Super setup

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: tors 30. okt 2014 10:45
af Johnny rasmussen
fedt nok tak for hint jeg har også lige bestilt et sæde fra th 499.- det er en fin pris når det bare er til leg :mrgreen:

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: tors 30. okt 2014 21:57
af mogensen24
rigtig fint :-)

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: fre 31. okt 2014 16:42
af MK83
Hej Jakob.

Jeg er jo selv vild med racer arkade spil, som mit gameroom nok bære præg af.

Det er sgu fedt det du har lavet der. Kanon setup. Ser godt ud. ;-)

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: lør 1. nov 2014 09:51
af 1up
Tak for de venlige ord 8)

Det er jo ikke fordi det er noget fancy racer kabinet eller noget, men det ser alligevel godt ud. Projektet startede da jeg havde Wheelstand Pro og en lænestol, men jeg syntes man sad af helvede til, og når det gik rigtig vildt for sig så kunne man rykke rundt på rattet eller skubbe stolen tilbage.

Jeg ville lave noget billigt, der så godt ud, så man sad i en ordentlig kørestillinge og IKKE kunne flytte rundt på tingene. Har man pladsen, så kan det varmt anbefales. Det er virkeligt godt, og sædet ser fedt ud :D

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: lør 1. nov 2014 10:28
af 1up
Her er en liste af de spil jeg hygger mig med:
PC-DVD:
Crazy Taxi
Flatout 2 Ultimate Carnage
Outrun 2006 Coast 2 Coast
Sega Rally Revo

Steam:
DiRT 3
Need for Speed Hot Persuit
Need for Speed Shift 2 Unleashed
-PTMu mod, gør at spillets fysik er meget lig Forza Motorsport 4

Fanmade:
Cannonball
- Outrun m/ widescreen, force feedback, HD grafik m.m.

MAME:
Cruis'n USA
Out Run
Outrunners
Power Drift

Taito Type X:
Battle Gear 4 Tuned

Triforce:
F-Zero AX
Mario Kart GP 2

Model 2:
Daytona USA++
-hack der giver widescreen, HD grafik m.m.
Sega Rally Championship

Super Model 3:
Daytona USA 2 Power Edition
SCUD Race

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: søn 2. nov 2014 05:52
af mogensen24
Jeg spiller rigtig meget grid serien det er mit nr 1 når det kommer til bil spil. Men shirt 1 og 2 er også rigtige gode bil spil. Kan også se at du har fået fat i battle gear ;-) ellers ville jeg have nævnt den titel også.
Happy driving... ;-)

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: søn 2. nov 2014 10:14
af 1up
Ja, jeg spillede også GRiD rigtig meget. Det har en virkeligt fed drift mode, så det kan godt være jeg skal have fat i det igen. Synes nu drifting i Shift 2 er rigtig godt, men jeg bruger nu mest det spil til at ræse rundt på Nurburgring 8)

Jeg anskaffede en bootdisk og Battle Gear 3 til PS2 efter at have spillet det oppe hos MK83. Det er virkeligt et fedt spil, og glæder mig til at komme igang med Battle Gear 4.

Men efter at have fået sparket det her setup sammen, så er der nok lagt op til lidt nye racing videoer :lol:



efter nytår engang...

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: man 10. nov 2014 21:49
af Jeppedk
En anden gammel klassiker er "midtown madnes" til pc.
Jeg husker det muligvis bedre end det reelt var, men skam-spillede det hos en ven i 90'erne.
Blot et forslag hvis du skal brænde lidt nyt gummi af. Mener at det har lidt smag af crazy-taxi.
Men igen, mindet er godt, hukommelsen svag, så det kan vise sig at være en nitte.

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: tirs 11. nov 2014 08:27
af 1up
Jeg kan også godt huske Midtown Madness, som jeg også brugte meget tid på. Tror faktisk jeg har en Midtown Madness 2 disc liggende et eller andet sted jeg fik med et grafik kort engang. Efter at have kigget lidt Youtube, ser det godt nok lidt stift ud, men det skal lige prøves igen 8)

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: ons 12. nov 2014 17:11
af lillelars
Hehe... det setup kunne jeg godt finde på og "kopier" lidt af...

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: fre 14. nov 2014 18:49
af mogensen24
Ville lige nævne at der er en gut som har lavet sin egen vesion af Mame som under støtter force feedback. Så kan du få lidt gang i ourrunners og outrun.
Mener der keder RacerMame

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: fre 14. nov 2014 20:00
af 1up
Orv ja, det kunne være fedt nok, så det skal jeg da lige have undersøgt. Spiller en hel del Canonball og der er der Force Feedback.

Re: 1up's Racer Setup

Indlæg: man 2. mar 2015 23:22
af FaithLes
Jeg har os sparket mange penge efter racer kabinetter.
Og er langt fra færdig. Her er mit setup hvis det har interesse: https://www.youtube.com/watch?v=XjhfG6nVjxU