- Indlæg: 355
- Tilmeldt: fre 23. sep 2005 15:54
- Geografisk sted: Fjerritslev, Nordjylland
- Highscores: 0
- Arcade winning challenges: 0
Lad mig starte med at sige at jeg synes dette er alle tiders initiativ. Og det er også rart at det er annonceret i god tid. Personligt vil jeg meget gerne deltage hvis det kan passes ind i kalenderen (april plejer at være ret booked af fødselsdage i min familie).
Min Williams Time Warp har jo snart været på standby i lang tid, men jeg agter at få gang i den snarest. De elektriske problemer er løst, så der er lige et par småting med det mekaniske for at den er fuldt splibar. Og så har jeg jo et ret hærget playfield med adskillige gennemspilninger. Har endnu ikke helt fundet ud af hvad jeg skal gøre med det, men det er jo synd hvis den bare står uden at blive færdiggjort.
Hvis jeg får mulighed for at deltage bliver det dog nok uden min maskine, da transporten fra Sjælland bliver for besværlig, men jeg håber da at jeg både kan lære noget, og måske også hjælpe til med noget.
Jeg er uddannet civilingeniør, godtnok på informatik-retningen, men har ret godt styr på elektronik, og synes også at det mekaniske virker overkommeligt. Direkte erfaring med pins har jeg dog kun fra min isandsættelse af Time Warp, men jeg synes det er super spændende, så det ville da være hyggeligt at mødes med andre ligesindede og lege og lære.
Jeg håber naturligvis jeg kan deltage, og kan i hvert fald sige at det ikke er pga. manglende interesse, hvis det ikke er muligt. Igen: rigtig god idé med sådan et event.