SmartfeedSmartfeed | OSS | Holdet | | Dato og tid er tors 28. mar 2024 17:25

Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Alle spillemaskine relevante events annonceres her i denne kategori

Redaktør: TheRealEd

  • Forfatter
  • besked
Brugeravatar

soren

  • Indlæg: 1397
  • Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 19:56
  • Geografisk sted: København
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægons 12. nov 2014 18:08

Inspireret af det amerikanerne kalder en "league", starter Chassis Arcade nu en løbende rangliste over bedrifter på husets flippermaskiner.

Det amerikanerne kalder en "league" er ikke helt det samme som vi forstår ved en liga. Det svarer nærmere til det vi kalder en klub. Som i en skakklub, dartklub eller tennisklub. Et forum hvor man mødes og konkurrerer indbyrdes. Og hvor man ved sæsonafslutning kårer en klubmester mv.

Det kommer til at foregå sådant, at der hver weekend føres en resultatliste. Alle der kommer og spiller i løbet af weekenden kan bede om at få noteret deres score af ham eller hende der passer butikken. Det er kun ens bedste score på hver enkelte maskine der får betydning. Der vil således ikke være nogen ide i at få noteret en score der er lavere end en man tidligere har fået noteret i den samme runde.

En runde løber lørdag og søndag i tidsrummet 12-18. I det tidsrum må man spille og få noteret så mange spil som man ønsker. Weekendens runde bliver som udgangspunkt baseret på alle de maskiner der måtte være opstillet for den weekend. Er maskiner undtaget fra konkurrencebrug vil der være information om dette.

Nå weekendens runde er slut og et resultat ligger klar, bliver det overført til den overordnede rangliste. Her vil der bliver foretaget en vægtning i forhold til hvor velbesøgt weekendens runde har været (detaljer kommer).

Ved sæsonafslutning bliver der kåret en vinder, og ranglisten bliver i sin helhed indsendt til IFPA.

Der bliver afholdt to sæsoner årligt. Den ene starter første lørdag i januar og slutter sidste søndag i maj. I juni og juli holdes pause. Hvor efter anden sæson på samme vis løber august-december. Ved hver sæsonstart nulstilles ranglisten.

Yderligere information følger. Med forbehold for ændringer. Kommentarer er velkomne.

Skal man spille alle weekender?

Ikke nødvendigvis. De weekender man har tid og lyst kan man droppe forbi og forbedre ens rangering.

Skal man spille alle maskiner?

Ikke nødvendigvis. Man får overført bedrifter for de maskiner man spiller. Uanset om man spiller på dem alle sammen eller ej.

Hvad hvis en maskine går ned?

Hvis en maskine må stå stille i længere tid bliver den taget ud af weekendens resultat. Det vurderes fra sag til sag.

Hvad hvis der skiftes ud i maskinparken?

Underforstået, at det ikke sker midt i en runde, er ranglistens afvikling uafhængig af om der skiftes ud blandt maskinerne. Samt hvorvidt antallet ændrer sig.

Extra balls?

Maskinerne vil stå i arcade-trim, hvilket bla. medfører at extra balls gives og spilles.

Hvad hvis Chassis holder ekstraordinært lukket, åbner senere på dagen eller lejer stedet ud til filmproduktion mv.?

Det vurderes fra sag til sag om weekendens runde skal gennemføres. Alt vil blive kommunikeret de sædvanlige steder.

Bliver der præmier til de bedst placerede?

Ja.

Kan systemet raffineres i løbet af sæsonen?

Om nødvendigt. Og om nødvendigt retrospektivt. Fair og velbegrundet - og kun i en sæsons indledende fase.

WPPR-værdi?

Ingen anelse. Det bliver der fuldt op på.

Hvornår starter det?

Lørdag d. 3. januar 2015.
Brugeravatar

KimG

  • Indlæg: 629
  • Tilmeldt: tors 18. jul 2013 23:32
  • Geografisk sted: Kbh V
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægons 12. nov 2014 18:14

Fedt !
KIM

ELK

  • Indlæg: 1608
  • Tilmeldt: man 17. jan 2011 08:12
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægons 12. nov 2014 19:55

Sådan Søren! Vi har savnet Chassis Turneringer så vildt i år. Og så kommer du bragende med bundesligahår und alles! Nu mangler vi bare Fonzy kommer hjem - så bliver 2015 en lang super jackpot. Tak Søren. Nyt er cool. Always.
Brugeravatar

soren

  • Indlæg: 1397
  • Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 19:56
  • Geografisk sted: København
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægtirs 2. dec 2014 21:36

Update.

Og der blev givet navn: Chassis Flip-Rank

Spilsystemet for ranglisten er blevet ændret på følgende måde.

En runde løber på lørdage og søndage over en to ugers periode. Og stadig kun i tidsrummet 12-18. Første runde vil løbe uge 1 og uge 2 i 2015. Anden runde uge 3 og 4. Og så fremledes frem til sæsonfinale i uge 20 (d. 17. maj). Anden sæson vil løbe fra uge 33 til 52.

Når resultatet fra en runde skal gøres op, er det med andre ord scores fra (begge dage i) begge uger der rangeres og giver point til den samlede rangliste.

Anden ændring er, at de enkelte runder ikke afvikles på alle maskinerne hos Chassis. Antallet vil kunne variere fra runde til runde. Men der vil altid være mindste en maskine der er undtaget fra konkurrence. Vi finder et system til at kommunikere dette soleklart.
Brugeravatar

soren

  • Indlæg: 1397
  • Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 19:56
  • Geografisk sted: København
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægons 31. dec 2014 13:40

Så er det lige før vores beskedne rangliste starter op. På lørdag kører runde 1 af sted med World Cup Soccer og Funhouse som ranglistemaskiner.

Runde 1: 3/1, 4/1, 10/1 og 11/1 i tidsrummet 12-18.

Vi håber I kommer forbi og viser flaget.

Godt nytår.
Vedhæftede filer
Chassis Flip-Rank tavlen.JPG
Brugeravatar

soren

  • Indlæg: 1397
  • Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 19:56
  • Geografisk sted: København
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægman 5. jan 2015 09:18

Ranglisten er kommet fint fra start. Tak til dem der var forbi i åbningsweekenden.

Runde 1 fortsætte kommende weekend. Top tre scores ligger indtil videre som følger.

Funhouse

18M
17M
8,5M

World Cup Soccer

2,7B
1,9B
1,6B

PS. Jeg skal lige nævne, at jeg har lavet en aftale med folkene omkring Chassis om, at de godt må deltage i ranglisten. Men kun for spil der er spillet på vilkår som alm. kunder. Det gælder naturligvis også for mig.
Brugeravatar

soren

  • Indlæg: 1397
  • Tilmeldt: tirs 11. nov 2008 19:56
  • Geografisk sted: København
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlæglør 15. aug 2015 18:58

Undskyld forsinkelsen...

Som tidligere udmeldt kører ranglisten en ny omgang august-december 2015. Første runde blev dog lidt forsinket og startede med andre ord første i dag.

I korte træk.

Bedrifter på udvalgte flippermaskiner - indenfor udvalgte tidsintervaller - kan pr. spillerens initiativ tæller med på ranglisten.

En sæson kører over et antal runder og kun bedste score (på hver maskine) i hver runde tæller med. Det har ingen betydning hvor mange gange man besøger Chassis - eller hvor mange spil man spiller - pr. runde.

Ændringer ift. 2015/1:

Rangliste kvalificerede spil er nu primært lørdag og søndag kl. 12-20.

I stedet for runder der kører over 14 dage varer hver runde nu en kalender måned. Bogstaveligt. Weekenden 31. oktober/1. november bliver derved lørdag i en runde og søndag i den efterfølgende runde. Ergo 5 runder denne sæson mod 10 i sidste sæson.

Men - på den sidste onsdag i hver runde bliver der åbent for ranglistespil fra kl. 18 til luk (~kl. 22). Dette for at i møde komme ønske (massivt pres) fra det faste onsdags-slæng hos Chassis.

Vel mødt.

ELK

  • Indlæg: 1608
  • Tilmeldt: man 17. jan 2011 08:12
  • Highscores: 0
    Arcade winning challenges: 0

Re: Chassis Arcade starter rangliste på flippermaskinerne

Indlægsøn 16. aug 2015 18:01

Sweet!!

Tilbage til Events

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 25 gæster

cron