- Indlæg: 1156
- Tilmeldt: ons 22. jun 2016 02:10
- Geografisk sted: København
- Highscores: 0
- Arcade winning challenges: 0
Tak selv Eddie!
Nu gælder det også om ikke at fokuserer på hullerne i osten. Hvis vi kan blive enige om visionen, er det cool. Og jeg har faktisk ok let ved at se, hvordan det kan fungere i praksis. Men bare fordi jeg kom med ideen, betyder det forhåbentlig ikke, at jeg skal bestemme eller være arkitekten på selve udformningen. Jeg tænker alle kan melde ind. Umiddelbare svar på dine spørgsmål:
1 ) “Hvem står for den fond (når nu vi ikke har en forening, som FLY var lidt inde på)?”
På den lange bane er det måske en god anledning til at få lavet en forenning. På den korte bane kan kontoen blot placeres hos en person, vi har tillid til - som så får titel af kasser for fonden. Kontoen skal naturligvis være 100% transparent. I praksis kan posteringer fx hver måned eller hvert kvartal offentliggøres (fx i fondens tråd på spille-maskiner). Masser af mindre klubber og endnu-ikke-foreninger har denne struktur, hvor det reelt er kasseren, der holder klubbens penge indtil udbetaling.
2 ) “Hvordan fungerer det i forhold til SKAT osv.?”
Det er muligt, at turen frem og tilbage over atlanten gør det lidt særligt, men min overbevisning er, at SKAT har vigtigere ting at gå op. SKAT er som regel - og med rette - optaget af om nogen tjener penge uden at oplyse det. Og det smukke ved den her ide er, at det er der ikke rigtig nogen, der gør.
3 ) “Overfører IFPA bare direkte til den? -i så fald ryger der som sagt nok igen nogle gebyr omkostninger.”
Ja. Det er også nemt. Jeg ved ikke hvordan IFPA har tænkt sig at lave tilbageførslen af de 70% (Stripe/PayPal/Whatever). Men for os er det bare at oplyse et kontoen tænker jeg. Og jo - der ryger selvfølgelig den omkostning på det er at overføre fra USA til Danmark. Men den undgår vi næppe, hvis pengene i sidste ende skal kunne udbetales til danskere.
4 ) “Hvordan får turnerings arrangører fat i pengene i forbindelse med nye spillere til deres turnering?”
Det kan gøres på flere måder. Og alle måder vil selvfølgelig kræver en del tillid til arrangørerne. Den mest sikre - og måske en anelse mere omstændige - kunne være som følger:
A) Alle tilmelder sig og betaler inden for deadline osv som alle altid har gjort.
B) De nye spillere, der gennemfører turneringen får refunderet deres tilmeldingsgebyr direkte af fonden (MobilePay)
På den måde vil fondens regnskab være 100% transparent. De eneste posteringer, der vil være vil være: Indkomne beløb direkte fra IFPA. Udgifter direkte knyttet til spillernes navne og telefonnumre.
5 ) “Og med nye spillere, mener du så bare helt nye spillere uden et IFPA nummer eller skulle det dække deres 4 første turneringer, indtil de er "Rated" og tæller med i pointgivningen?”
Ja præcis. Altså det sidste. Indtil de er "Rated" og tæller med i pointgivningen. Og dermed indtil de er på Verdensranglisten.
6 ) “Derudover er jeg desværre også lidt bange for, hvorvidt IFPA er interesseret i andre løsninger end de 4 givne forslag fra deres side.”
Det er jeg slet ikke bange for. Det er en klar proces med en klar vision. Til gavn for pinball-sportens udbredelse. IFPA og Josh har rigtigt højt på deres liste at få de bedste med til turneringer - og de tror på værktøjet er højere prize money. Vi vil gerne have flere aktive pinball-spillere i Danmark. Og vi afprøver i første omgang gratis-turneringer for de nye. Det er jeg overbevist om de både vil forstå - or respektere. Antallet af aktive spillere world wide er også et succesparameter for IFPA. Og her ligger Danmark faktisk upassende lavt med bare 104 aktive spillere. Det kan vi gøre bedre - og lad os bruge IFPA’s dumme dollar-fee til det!